Nye blokeringer af ulovlige hjemmesider

26, nov 2012

I forbindelse med Spillemyndighedens løbende overvågning er der atter fundet en række hjemmesider, der udbyder spil i Danmark uden tilladelse. Disse hjemmesider har modtaget henstillinger om at stoppe med det ulovlige udbud.

    Langt de fleste hjemmesider har valgt at følge denne henstilling, mens enkelte har fortsat det ulovlige udbud. 

    Fogedretten har i dag besluttet, at internetudbyderen "3" skal blokere for 8 navngivende hjemmesider, der udbyder spil i Danmark uden tilladelse. "3" skal inden 14 dage blokere hjemmesiderne.

    Det er Spillemyndighedens forventning, at andre internetudbydere vil følge denne kendelse og ligeledes blokere de 8 hjemmesider.

    Det drejer sig om følgende 8 hjemmesider:

    • delrio-casino.com
    • deuropacasino.com
    • titancasino.com
    • titancasino.dk
    • alljackpotscasino.com
    • allslotscasino.com
    • 1bet2bet.com
    • megamoneygames.com