Spillemyndigheden deltager i Ungdommens Folkemøde

07, sep 2017

Torsdag den 7. september og fredag den 8. september afholdes Ungdommens Folkemøde i København.

Søndermarken på Frederiksberg danner rammen om en demokratifestival for unge, hvor både politiske partier og organisationer deltager for at komme i dialog med de ca. 30.000 besøgende.

Det er anden gang, der bliver afholdt folkemøde for unge, og Spillemyndigheden deltager på Center for Ludomanis stand (B23). Spillemyndighedens medarbejdere står klar til at tale med de unge om blandt andet lovligt spil, spilafhængighed og mulighederne for selvudelukkelse.

Spillemyndigheden er til stede på Ungdommens Folkemøde torsdag fra 9.00 - 17.00 og fredag fra 10.00 - 15.00.

Læs mere om Ungdommens Folkemøde