Ny national risikovurdering af hvidvask

12, jan 2023

Den 12. januar 2023 har Hvidvasksekretariatet udgivet en ny national risikovurdering af hvidvask. Den skal erstatte den tidligere risikovurdering fra 2018.

Spiludbydere skal inddrage de nationale risikovurderinger i deres risikovurdering af deres egen virksomhed. Spiludbyderne skal sikre, at deres risikovurderinger til enhver tid afspejler spiludbydernes aktuelle risikoprofil, og derfor kan udgivelsen af den nye nationale risikovurdering være en anledning til at revidere virksomhedens risikovurdering. 

Spiludbyderne skal være opmærksomme på, at virksomhedens risikovurdering som udgangspunkt skal revurderes mindst én gang om året eller i øvrigt i forbindelse med væsentlige ændringer i risikoforholdene, som fx ved introduktion af et nyt produkt, eller i forbindelse med udgivelsen af nye nationale eller supranationale risikovurderinger. 

Læs den nye nationale risikovurdering her

Læs mere om risikovurderinger i Spillemyndighedens hvidvaskvejledning, afsnit 3, her