AMLA sender udkast til nye retsakter og retningslinjer i offentlig høring

20, apr 2026

Spillemyndigheden gør opmærksom på, at den europæiske tilsynsmyndighed AMLA (Anti-Money Laundering Authority) har udarbejdet nye udkast til retsakter og retningslinjer, som er sendt i offentlig høring.

Retsakterne og retningslinjerne skal udfylde hvidvaskforordningen med detaljerede regler og retningslinjer på følgende områder:

  • Koncernbaserede minimumskrav og supplerende foranstaltninger for datterselskaber og filialer i tredjelande. AMLA har sendt udkastet i høring den 16. april 2026, og høringsfristen er den 15. juni 2026.
  • Minimumskrav til risikovurdering på virksomhedsplan. AMLA har sendt udkastet i høring den 16. april 2026, og høringsfristen er den 15. juli 2026.

Spillemyndigheden opfordrer til, at udbydere af spil i videst muligt omfang indsender høringssvar til AMLAs udkast. De offentlige høringer findes på AMLAs hjemmeside, hvorfra høringssvar også kan sendes til AMLA.