Hvidvasktilsyn på landbaserede kasinoer

10, nov 2021

Spillemyndighedens hvidvaskgruppe har netop iværksat nye tilsynstiltag for de landbaserede kasinoer.

Spillemyndighedens tilsynsmedarbejdere vil fremover udføre temabaserede hvidvasktilsyn i forbindelse med deres fysiske tilsynsbesøg på kasinoer. Derudover vil Spillemyndighedens hvidvaskgruppe sideløbende gennemføre de mere omfattende hvidvasktilsyn. 

Spillemyndigheden vil indkalde alle landbaserede kasinoer til et møde, hvor de nye tilsynstiltag vil blive drøftet. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Spillemyndighedens hvidvaskgruppe på hvidvask@spillemyndigheden.dk eller på tlf. nr. 72 37 64 77.