Bøde til Dan-Automater Struer A/S for overtrædelse af spillelovgivningen
Dan-Automater Struer A/S har den 28. juli 2025 vedtaget bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af spillelovgivningens regler om information til spilleren.
Dan-Automater Struer A/S har den 28. juli 2025 vedtaget et bødeforlæg på 3.000 kr. for overtrædelse af § 18 og § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1289 af 29. november 2019 om gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer.
Overtrædelsen bestod i, at Spillemyndighedens mærke i nær tilknytningen til spilleautomaten opstillet på spilstedet Cafe Guldhornene på Jomfru Anes Gård 5, 9000 Aalborg, den 6. marts 2025 ikke var let synligt for spilleren.