Book et gratis oplæg om ansvarlig spiladfærd

16, May 2023

Spillemyndigheden tilbyder at komme komme ud på ungdomsuddannelser, efterskoler og foreninger med gratis oplæg om ansvarlig spiladfærd. 

Mange unge har allerede i en tidlig alder stiftet bekendtskab med pengespil, og undersøgelser viser desuden, at især unge mennesker er i risiko for at få problemer med spilafhængighed. Derfor tilbyder Spillemyndigheden at holde oplæg på ungdomsuddannelser, efterskoler og foreninger for at give unge en forståelse for spillenes mekanismer og et realistisk syn på deres spilforbrug.

Gennem involverende øvelser får de unge nogle konkrete redskaber til, hvordan de kan finde en god balance med spil, så det forbliver en underholdende aktivitet.

Vi fortæller også om, hvor man kan få hjælp, hvis spillet har taget overhold, fx via vores udelukkelsessystem ROFUS (Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere) og vores hjælpelinje StopSpillet, hvor vi rådgiver om ansvarligt spil. 

Kontakt Spillemyndigheden for at lave en aftale 

Skriv til os via vores kontaktformular, for at booke et oplæg. Vælg kategorien "Foredrag og oplysning til ungdomsuddannelser", så vender vi tilbage til dig. 

Book et oplæg