Bøde til Elite Gaming A/S for overtrædelse af spillelovgivningen
Elite Gaming A/S har den 25. juli 2025 vedtaget bøde på 5.000 kr.
for overtrædelse af spillelovgivningens regler om plombering af
gevinstgivende spilleautomater.
Elite Gaming A/S har den 25. juli 2025 vedtaget bødeforlæg på 5.000 kr. for overtrædelse af § 15, jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1289 af 29. november 2019 om gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer.
Overtrædelsen bestod i, at Elite Gaming A/S den 19. februar 2025 på spilstedet Cashpoint Flagship på Amagerbrogade 163, 2300 København S, havde benyttet spilleautomaten FortunaOnline med ID-nr. 0014C6078E11, hvor plomberingen var brudt.
En gevinstgivende spilleautomat, hvor plomberingen er brudt, må efter reglerne ikke benyttes, før der er foretaget et nyt syn.