Gebyr for væddemål og onlinekasino
Ansøgningsgebyr
I 2026 skal du betale et ansøgningsgebyr på 343.300 kr. for at søge om tilladelse til enten væddemål eller onlinekasino. Du skal indbetale gebyret senest samtidig med, at du indgiver din ansøgning.
Hvis du ansøger om tilladelse til at udbyde både væddemål og onlinekasino, skal du betale et samlet gebyr på 480.600 kr. (i 2026).
Gebyret skal betales samtidig med, at du indsender din ansøgning. Gebyret betales ved kontooverførsel. Du kan finde oplysninger om kontonummer mv. i ansøgningsblanketten.
Fornyelse af tilladelse
Hvis du ansøger om fornyelse af din tilladelse, koster det 137.300 kr. (2026) i ansøgningsgebyr. Du skal indbetale gebyret senest samtidig med, at du indsender din ansøgning.
Hvis du ansøger om fornyelse af tilladelse til at udbyde både væddemål og onlinekasino, skal du betale et samlet gebyr på 171.700 kr. (2026).
Årligt gebyr
Du skal betale et årligt gebyr afhængigt af et kalenderårs afgiftspligtige bruttospilleindtægt. For nye tilladelser skal gebyret betales senest en måned efter, at tilladelsen er trådt i kraft. Gebyret er per tilladelse.
For gældende tilladelser vil Spillemyndigheden ved årsskiftet lave en beregning af, i hvilket interval spilleindtægten ligger både for året, der er gået, og for det kommende år. Herefter beregner vi det gebyr, som du skal betale. Du vil modtage et brev med denne beregning og en faktura med en opkrævning af gebyret, som skal betales senest en måned efter opkrævningen.
Både ansøgningsgebyrerne og de årlige gebyrer reguleres efter § 20 i lov om indkomstskat for personer mv.
| BSI | 2025 | 2026 |
|---|---|---|
| Under 5.000.000 kr. | 69.800 kr. | 73.200 kr. |
| 5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr. | 174.600 kr. | 183.000 kr. |
| 10.000.000 kr. indtil 25.000 kr. | 314.200 kr. | 329.300 kr. |
| 25.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. | 628.300 kr. | 1.170.700 kr. |
| 50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. | 1.117.000 kr. | 1.170.700 kr. |
| 100.000.000 kr. indtil 200.000.000 | 2.094.300 kr. | 2.195.000 kr. |
| 200.000.000 kr. indtil 500.000.000 kr. | 3.490.400 kr. | 3.658.300 kr. |
| 500.000.000 kr. og derover | 6.151.700 kr. | 6.447.500 kr. |