Gå til indhold

Gebyr for kasino

Du skal betale et årligt gebyr afhængigt af et kalenderårs afgiftspligtige bruttospilleindtægt. For nye tilladelser skal gebyret betales senest en måned efter, at tilladelsen er trådt i kraft.

For gældende tilladelser vil Spillemyndigheden ved årsskiftet lave en beregning af, i hvilket interval spilleindtægten ligger både for året, der er gået, og det kommende år. Herefter beregner vi det gebyr, som du skal betale. Du vil modtage et brev med denne beregning og en faktura med en opkrævning af gebyret, som skal betales senest en måned efter opkrævningen.

De årlige gebyrer reguleres efter § 20 i lov om indkomstskat for personer mv.

Gebyrsatser for 2026
 BSI  2026
Under 10.000.000. kr. 196.700 kr.
10.000.000 kr. indtil 20.000.000 kr. 393.400 kr.
20.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 590.100 kr.
50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 983.500 kr.
100.000.000 kr. eller derover 1.639.100 kr.