Væddemål
Væddemål er spil, hvor deltagerne prøver at forudse udfaldet af en begivenhed. Det er ikke kun væddemål om sportsbegivenheder, der er omfattet af begrebet. Et spil på, hvem der bliver statsminister, vil fx også være et væddemål.
Et væddemål er kun omfattet af spilleloven, hvis deltagerne:
- Betaler en indsats (penge eller lignende)
- Gennem betalingen har mulighed for at vinde en gevinst (alle slags gevinster)
Væddemål med indsats og gevinst må kun udbydes med en tilladelse fra Spillemyndigheden.
Udbud af væddemål er omfattet af reglerne for hvidvask.
