Gebyr for landbaseret bingo
Ansøgningsgebyr
Det koster 21.900 kr. (2026-niveau) i ansøgningsgebyr, og I skal indbetale gebyret senest samtidig med, at I indgiver jeres ansøgning.
Hvis I ansøger om fornyelse af jeres tilladelse, koster det 10.900 kr. (2026-niveau) i ansøgningsgebyr. I skal indbetale gebyret senest samtidig med, at I indsender jeres ansøgning om fornyelse.
Når I har fået en tilladelse
I skal betale et årligt gebyr afhængigt af et kalenderårs afgiftspligtige bruttospilleindtægt (BSI). For nye tilladelser skal gebyret betales senest en måned efter, at tilladelsen er trådt i kraft. Gebyret betales til Spillemyndigheden.
For gældende tilladelser vil Spillemyndigheden ved årsskiftet lave en beregning af, i hvilket interval spilleindtægten ligger både for året, der er gået, og det kommende år. Herefter beregner Spillemyndigheden det gebyr, som I skal betale. I vil modtage et brev med denne beregning og en faktura med en opkrævning af gebyret, som skal betales senest en måned efter opkrævningen.
De årlige gebyrer reguleres efter § 20 i lov om indkomstskat for personer mv.
| BSI | 2026 |
|---|---|
| Under 1.000.000 kr. | 16.400 kr. |
| 1.000.000 kr. indtil 2.500.000 kr. | 32.700 kr. |
| 2.500.000 kr. indtil 5.000.000 kr. | 65.400 kr. |
| 5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr. | 130.800 kr. |
| 10.000.000 kr. indtil 20.000.000 kr. | 196.000 kr. |
| 20.000.000 kr. og derover | 261.300 kr. |