Søg en tilladelse
Udbud af en ledig eller ny tilladelse vil blive meddelt via dagspressen, hvorefter der bliver mulighed for at søge en tilladelse hos Spillemyndigheden.
En tilladelse er som udgangspunkt gældende i 10 år.
Spilleautomater i et landbaseret kasino skal i lighed med andre spilleautomater være godkendt af en akkrediteret testvirksomhed og være tilsluttet kontrolsystemet hos Spillemyndigheden. Godkendelsen er som udgangspunkt gyldig i fem år. Du finder en liste over akkrediterede testvirksomheder længere nede på siden.
Det er Spillemyndigheden, som fører tilsyn med, at kasinovirksomheden drives på fuldt forsvarlig måde. Tilsynet varetages blandt andet ved, at der i løbet af kasinoets åbningstid kan være en tilsynsmedarbejder fra Spillemyndigheden til stede.