Hvem er omfattet af hvidvaskloven?
Hvem er omfattet af hvidvaskloven?
Hvidvaskloven omfatter personer og virksomheder, som erhvervsmæssigt udbyder spil i Danmark med tilladelse. Den omfatter også personer eller virksomheder, der er etableret i Danmark, og som udbyder spil i andre lande.
Delvist undtagne spil
Skatteministeren har mulighed for at undtage et konkret spilområde helt eller delvist fra hvidvaskloven, hvis det vurderes, at spiludbuddet udgør en lav risiko for hvidvask.
Skatteministeren har fastsat, at følgende spil er delvist undtaget fra hvidvasklovens krav:
- Lotterier
- Klasselotterier
- Almennyttige lotterier
- Lokale puljevæddemål
- Gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og i restaurationer
- Managerspil
- Konkurrencer, hvor deltagelse sker ved afsendelse af SMS eller lignende
- Spil udbudt efter §§ 9-15 i bekendtgørelse om offentlige forlystelser
- Onlinebingo udbudt via TV
- Landbaseret bingo
Det betyder, at virksomheder eller personer, der udbyder ovenstående spil, kun er omfattet af enkelte bestemmelser i hvidvaskloven. Det gælder fx forpligtelsen til at underrette Hvidvasksekretariatet, hvis spiludbyderen i forbindelse med udbud af spil får viden eller mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering.