Bøde til West End for overtrædelse af spilleloven
17. april 2026
Navn på spiludbyder
West End
West End har vedtaget en bøde på 4.500 kr. for ikke at efterkomme Spillemyndighedens påbud.
Lovområde
Spillelovgivningen
Afgørelsesform
Bøde
Overtrædelsen bestod i, at West End ikke efterkom Spillemyndighedens påbud af 9. oktober 2025. Påbuddet medførte en handlepligt for West End om senest den 23. oktober 2025 at sikre, at der på spilstedet West End på Brårupgade 6, 7800 Skive, overføres data til det centrale overvågningssystem hos Spillemyndigheden på det korrekte hovednummer (det nummer, som identificerer det enkelte spilsted).
Det er en overtrædelse af spillelovens § 59, stk. 5, nr. 9, jf. § 49 a, stk. 1. Den 8. april 2026 har West End vedtaget en bøde for overtrædelsen.