Statistik for 1. kvartal 2022 er udkommet

28, jun 2022

Spillemyndigheden har netop udgivet en kvartalsstatistik for det første kvartal af 2022. I kvartalsstatistikken kan du få det fulde overblik over udviklingen på spilmarkedet i det første kvartal af 2022. 

Som noget nyt indeholder kvartalsstatistikken nu mere data om StopSpillet. Det vil sige, at du blandt andet kan se debutalderen for pengespil for de spillere, der kontakter StopSpillet og hvilke pårørende til spillere, der ringer til StopSpillet for at få råd og vejledning. De nye tal for StopSpillet kan ses tilbage til 1. januar 2019, hvor StopSpillet-hjælpelinjen blev etableret. 

Du kan også læse faktaarket ”Spilforbruget stiger i 1. kvartal 2022 sammenlignet med 2021”, som beskriver den overordnede udvikling på spilmarkedet i 1. kvartal af 2022. 

Se kvartalsstatistikken under "Aktuelt" og "Statistik"

Spilforbruget stiger i 1. kvartal 2022 sammenlignet med 2021

Tal fra Spillemyndighedens kvartalsstatistik viser, at den samlede bruttospilleindtægt (BSI) for væddemål, onlinekasino, spilleautomater og landbaseret kasino i 1. kvartal 2022 udgjorde 1.574 mio. kr. Det er en stigning på 266 mio. kr. sammenlignet med 1. kvartal 2021, hvilket svarer til 20,3 pct.