Gå til indhold

Ændring eller afmelding af bevilling

Hvis der skal foretages ændringer i en gældende bevilling, fx ved ændring af turneringssted eller forhøjelse af antal turneringer, skal du ansøge Spillemyndigheden om det.

Ændringer skal godkendes af Spillemyndigheden, inden de kan træde i kraft. Ændringer, der medfører udstedelse af en ny bevilling, koster et gebyr på 1.000 kr.

Er bevillingshaver et selskab eller en forening, skal ændringer i direktion eller bestyrelse anmeldes til Spillemyndigheden, senest en måned efter ændringen er trådt i kraft. Spillemyndigheden vurderer herefter, om de eventuelle nye medlemmer kan godkendes.

Ønsker du som bevillingshaver ikke længere at anvende en bevilling, skal dette meddeles skriftligt. Spillemyndigheden vil herefter sende et ophørsbrev, som bekræfter afmeldelsen.