Gå til indhold

Almennyttigt lotteri

I Danmark er der monopol på lotteri. Det er dog muligt at holde lotteri til fordel for almennyttige formål. Et lotteri kan fx være bankospil, skrabespil, lodsedler eller tombola. De fleste almennyttige lotterier kræver en tilladelse fra Spillemyndigheden. På lotteriregler.dk kan I se, hvordan I søger om tilladelse til at holde lotteri og læse om de gældende regler.

Lotterier kræver kun tilladelse fra Spillemyndigheden, hvis alle tre betingelser er opfyldt: 

  • Deltagerne betaler et indskud (penge eller lignende) 
  • Gevinstchancen udelukkende beror på tilfældighed 
  • Deltagerne gennem betalingen har mulighed for at vinde en gevinst 

I kan søge om en tilladelse til at holde almennyttigt lotteri på lotteriregler.dk. Her kan I også læse om reglerne for almennyttigt lotteri.