Statistik for spilmarkedet 4. kvartal 2012

I oversigten nedenfor er vist bruttospilleindtægten (indskud fratrukket præmier = BSI) for væddemål og onlinekasino for 1., 2., 3. og 4. kvartal af 2012.

Væddemål og onlinekasino
Tallene er baseret på indbetalinger af afgift fra samtlige tilladelsesindehavere i perioden fra januar til og med december.

Tabel 1

4. kvartal har været klart det stærkeste for væddemål i 2012. 4. kvartal har ligeledes været et relativt stærkt kvartal for onlinekasino. Vedr. onlinekasino skønnes ca. 25 pct. af BSI i 2012 at hidrøre fra spil, hvor der betales afgift af kommissionen, som fx onlinepoker.

Det ulovlige spillemarked
Det er Spillemyndighedens vurdering, at den nye lovgivning med udstedelse af tilladelser til væddemål og onlinekasino har medført et attraktivt og velreguleret marked for spiludbydere, der ønsker at være lovligt tilstede. Det har medført et betydeligt fald i antal udbydere, som tilbyder spil til danskerne ulovligt, og dermed et fald i den ulovlige omsætning. Der findes ikke en egentlig opgørelse af det ulovlige marked, og en opgørelse er forbundet med stor usikkerhed.

Spillemyndigheden skønner dog, at de ulovlige udbydere næppe har en markedsandel på over 5 pct. Det er bl.a. baseret på, at

  • Der er udstedt relativt mange tilladelser.
  • Tilladelsesindehavernes samlede BSI overstiger forventningerne.
  • Spiludbydere uden en dansk tilladelse er omfattet af reklameforbud, som har vist sig ganske effektivt eftersom de danske medier, efter Spillemyndighedens opfattelse, er meget opmærksomme herpå.
  • Ulovligt udbud af spil fra udbydere uden tilladelse bliver omfattet af Spillemyndighedens mulighed for at blokere hjemmesider, hvis de ikke frivilligt er ophørt efter henstilling herom.

Øvrige spiltyper
Der foreligger endnu ikke endelige tal for øvrige spiltyper i 4. kvartal og dermed for hele 2012. Tallene for spilleautomater, landbaserede kasinoer, Danske Lotteri Spil og Klasselotteriet offentliggøres, når de foreligger og senest i forbindelse med Spillemyndighedens årsberetning, der kommer ultimo marts.

Det samlede spillemarked
Skøn for den samlede bruttospilleindtægt (BSI) er vist i nedenstående tabel. Tallene er behæftet med usikkerhed. 

Tabel 2

Den samlede BSI for hele spillemarkedet skønnes til ca. 7,6 mia. kr., svarende til ca. 1.700 kr. for hver dansker over 18 år. BSI kan også udtrykkes som det tab, spillerne har på deres spil.

Der henvises i øvrigt til den mere detaljerede statistik for væddemål og onlinekasino. Statistikken dækker over følgende:

  • Udvikling i bruttospilleindtægt.
  • Tilladelsernes størrelse.
  • Tilbagebetalingsprocent for væddemål og onlinekasino.
  • Spil med kommission (onlinepoker).

Statistikken er baseret på 2012