Statistik for spilmarkedet 3. kvartal 2015

Tabel 1

1) onlinepoker
Tallene er baseret på afgiftsangivelser fra samtlige tilladelsesindehavere. Både BSI for væddemål og onlinekasino var i 3. kvartal 2015 højere end det tilsvarende kvartal i 2014.
I 3. kvartal 2015 steg BSI for onlinekasino med næsten 25 pct. i forhold til det samme kvartal 2014. Det er tredje kvartal i træk hvor væksten i forhold til det tilsvarende kvartal året før har ligget over 20 pct. Frem til 1. kvartal 2015 lå væksten normalt på et niveau omkring 10 pct. Væksten i BSI for onlinekasino har således været markant højere i de tre første kvartaler af 2015 i forhold til tidligere.
Efter at væksten i BSI for væddemål i 1. og 2. kvt. 2015 var omkring 5 pct., i forhold til samme kvartal året før, er væksten i 3. kvartal igen kommet over 10 pct.
Spilleautomater
I oktober 2015 var der opstillet ca. 25.500 spilleautomater.

Tabel 2

Spilleautomaternes samlede BSI steg i 3. kvartal 2015 til 385 mio. kr. Det er 15 mio. kr. højere end det tilsvarende kvartal i 2014, og tredje kvartal i træk, hvor BSI stiger lidt i forhold til det tilsvarende kvartal året før. Der ser således ud til at være sket en stabilisering i spilleautomaternes BSI og meget tyder på, at BSI for hele 2015 bliver højere end i 2014.

Landbaserede kasinoer
Der er syv landbaserede kasinoer placeret i hhv. København, Helsingør, Odense, Vejle, Århus, Aalborg og DFDS færgen Pearl Seaways.

Tabel 3

BSI for 3. kvartal 2015 steg til 95 mio. kr., hvilket er det højeste niveau siden starten af 2012. Det er det andet kvartal i træk hvor BSI for landbaserede kasinoer stiger. Meget tyder på, at BSI kommer til at nå et lidt højere niveau i 2015 end i 2014. Det sker efter, at den årlige BSI faldt svagt i både 2013 og 2014.
Øvrige spiltyper
Der foreligger endnu ikke endelige tal for øvrige spiltyper i 3. kvartal 2015. Tallene for de øvrige spil offentliggøres, når de foreligger.

Tabel 4

Den henvises i øvrigt til den mere detaljerede statistik for væddemål og onlinekasino. Statistikken dækker over følgende:

  • Udvikling i bruttospilleindtægt
  • Tilladelsernes størrelse
  • Tilbagebetalingsprocent for væddemål og onlinekasino
  • Spil med kommission (onlinepoker)
  • Udvikling i registreringer i ROFUS

Statistikken er baseret på 2012-2015