Statistik for spilmarkedet 2. kvartal 2016

Væddemål og onlinekasino

Tabel 1

Tallene er baseret på afgiftsangivelser fra samtlige tilladelsesindehavere.

I 2. kvartal 2016 steg BSI for væddemål med ca. 15 pct. i forhold til det samme kvartal i 2015. Dette er en lavere vækstrate end de to forudgående kvartaler, hvor vækstraten var over 30 pct., men højere end de tre første kvartaler af 2015 hvor vækstraten var 5-10 pct. 

I 2. kvartal 2016 udgjorde onlinevæddemål 355 mio. kr. – svarende til ca. 65,5 pct. af den samlede BSI fra væddemål, mens landbaseret væddemål udgjorde 185 mio. kr.

Tabel 2

I 2. kvartal 2016 steg BSI for onlinekasino med 18 pct. i forhold til det samme kvartal 2015. Det er lidt lavere vækstrate end de fem seneste kvartaler, hvor væksten lå over 20 pct. Frem til 1. kvartal 2015 lå væksten normalt på et niveau omkring 10 pct. Væksten i BSI for onlinekasino fortsætter således med at være højere end før 2015.
Onlinepoker har fortsat en stabil BSI omkring 45 mio. kr. pr. kvartal. Spilleautomater er med en markedsandel på 68 pct. i både 1. kvt. og 2. kvt., det største onlinekasinospil. Roulette og Black Jack har fastholdt en uændret markedsandel på henholdsvis 6 og 5 pct., mens markedsandelen for øvrige onlinekasinospil er steget fra 9 til 11 pct.

Tabel 3

Spilleautomater
I juni 2016 var der opstillet ca. 25.500 spilleautomater.

Tabel 4

Spilleautomaternes samlede BSI var i 2. kvartal 2016 400 mio. kr. Det er 10 mio. kr. højere end det tilsvarende kvartal i 2015, og femte kvartal i træk, hvor BSI stiger lidt i forhold til det tilsvarende kvartal året før.
Landbaserede kasinoer
Der er syv landbaserede kasinoer placeret i hhv. København, Helsingør, Odense, Vejle, Århus, Aalborg og DFDS færgen Pearl Seaways.

Tabel 5

BSI for 2. kvartal 2016 steg til 100 mio. kr. Det er det højeste niveau siden offentliggørelsen af kvartalsvis statistik begyndte i 1. kvt. 2012. Siden 2. kvt. 2012 har der generelt været fremgang at spore i BSI tallene for de landbaserede kasinoer.

Øvrige spiltyper
Der foreligger endnu ikke endelige tal for øvrige spiltyper i 2. kvartal 2016. Tallene for de øvrige spil offentliggøres, når de foreligger.

Det samlede spillemarked

Tabel 6

Der henvises i øvrigt til den mere detaljerede statistik for væddemål og onlinekasino. Statistikken dækker over følgende:
• Udvikling i bruttospilleindtægt
• Tilladelsernes størrelse
• Tilbagebetalingsprocent for væddemål og onlinekasino
• Spil med kommission (onlinepoker).
• Udvikling i registreringer i ROFUS
Statistikken er baseret på 2012-2016 og kan ses under downloads