Spillemyndigheden gør det lettere at søge om online tilladelse

21, okt 2014

Flere ansøgere har givet udtryk for, at de ønsker at søge om tilladelse til væddemål og onlinekasino i Danmark via IAGRS ansøgningsskema, som hedder Multi-Jurisdictional Business Form (MJBF).

Vi introducerer derfor nu det internationalt anerkendte ansøgningsskema fra International Association of Gaming Regulators (IAGR) som supplement til vores danske ansøgningsskema. MJBF er et international standardiseret ansøgningsskema, der bliver brugt af flere af IAGRs medlemslande. Vi fastholder vores hidtidige ansøgningsskema men tillader nu, at ansøgerne kan anvende udvalgte dele af MJBF.

I kan læse mere om, hvordan I kan bruge MJBF i Danmark, når I søger om tilladelse til væddemål og onlinekasino. Hvis I tidligere har søgt om tilladelse til væddemål og onlinekasino via MJBF i andre lande, kan I bruge flere dele af ansøgningen, når I søger om tilladelse i Danmark. Muligheden for at I kan søge via MJBF bliver offentliggjort ved IAGRs årlige konference, som bliver holdt fra den 27. til 29. oktober 2014 i Philadelphia.