Offentlig høring af program for styring af systemændringer

12, dec 2013

Spillemyndigheden offentliggør hermed udkast til en ny version af program for styring af systemændringer.

De foreslåede ændringer er begrænsede i forhold til de krav, som Spillemyndigheden stiller i forbindelse med tilladelsesindehaveres ændringsstyring. Organiseringen af indholdet er dog ændret betydeligt, hvilket kan have betydning i anvendelsen af programmet i forhold til tidligere.

Spillemyndigheden vil i næste uge sende en række andre certificeringsdokumenter i høring. Det vil inkludere prøvningsstandarder, inspektionsstandarder, retningslinjer for indtrængningsefterprøvning og retningslinjer for sårbarhedsefterprøvning.

Den offentlige høring vil løbe frem til kl. 12:00 29. januar 2014, og alle høringssvar indsendes til mail@spillemyndigheden.dk