Ã…bning for udstedelse af tilladelser til landsbaserede kasinoer

25, nov 2016

Spillemyndigheden åbner op for, at der i medfør af lov om spil i alt kan udstedes tre kasinotilladelser til lands eller til danske skibe i rutefart.

Herudover udbydes der en tilladelse til et landbaseret kasino i Nordsjælland pr. 1. januar 2018 og en tilladelse til et landbaseret kasino i København pr. 1. januar 2019, da de eksisterende tilladelser til disse områder udløber. 

Alle interesserede parter opfordres derfor til at indgive ansøgning til Spillemyndigheden. Ansøgningen skal være Spillemyndigheden i hænde senest den 17. februar 2017. Hvis den indsendte ansøgning er mangelfuld, vil ansøger blive bedt om at indsende det manglende materiale inden en angivet frist. Hvis ansøger ikke overholder denne frist, vil ansøgningen ikke blive taget i betragtning.

Alle modtagne ansøgninger vil blive sendt til udtalelse hos den lokale kommune, den stedlige politidirektør, Skatteministeriet samt Erhvervs- og Vækstministeriet.

Ansøgninger kan indsendes som krypteret post via kontaktformularen på Spillemyndighedens hjemmeside eller pr. mail til: mail@spillemyndigheden.dk(link sends e-mail)

Alternativt kan ansøgningen sendes med almindelig post til:

Spillemyndigheden
Englandsgade 25, 6. sal
5000 Odense C

Eventuelle spørgsmål vedrørende ovenstående kan rettes til chefkonsulent Nanna Vahl på telefonnummer 72 38 11 25 eller e-mail: nv@spillemyndigheden.dk eller fuldmægtig Stella Lønsmann på telefonnummer 72 37 34 19 eller e-mail: slo@spillemyndigheden.dk.

Baggrund

Det følger af lov om spil § 14, stk. 1, at Spillemyndigheden kan meddele tilladelse til oprettelse og drift af landbaserede kasinoer. Tilladelse meddeles for indtil 10 år ad gangen, jf. § 14, stk. 2. Der er i dag givet tilladelse til 7 landbaserede kasinoer. Kasinoerne er beliggende i henholdsvis København, Helsingør, Odense, Vejle, Aarhus, Aalborg og ombord på Oslo-færgen Pearl Seaways DFDS.

Ved afgørelsen af, om en tilladelse kan meddeles, skal der lægges vægt på, om den, der ønsker en tilladelse, må antages at ville drive det landbaserede kasino på fuldt forsvarlig måde.

Kriterier

Ved vurderingen af de modtagne ansøgninger vil Spillemyndigheden navnlig lægge vægt på følgende:

  • Faglig forsvarlighed, herunder om ansøger har erfaring med udbud af spil eller pÃ¥ anden mÃ¥de er kvalificeret til at drive et landbaseret kasino.
  • Økonomisk forsvarlighed, herunder om ansøger har den fornødne likviditet, da der er betydelige udgifter forbundet med at drive et landbaseret kasino.
  • De krav til personer, der følger af lov om spil § 26.
  • De krav til selskabet og medlemmer af selskabets direktion og bestyrelse, der følger af lov om spil § 28.
  • Geografiske hensyn.
  • Kundegrundlag.
  • Detaljeret projekt for kasinoet.
  • Ordensmæssige forhold, størrelse og placering.

Følgende oplysninger skal derfor fremgå af ansøgningen:

  • Ansøgers navn og adresse.
  • Navn og adresse pÃ¥ direktører og bestyrelsens medlemmer.
  • Kontaktoplysninger pÃ¥ repræsentant, hvis ansøger er etableret uden for EU eller EØS.
  • Dokumentation for selskabets stiftelse.
  • Ejerforhold, herunder oversigt over selskabsstruktur og koncerndiagram.
  • En beskrivelse af kapitalfremskaffelse og dokumentation herfor.
  • Selskabets seneste Ã¥rsregnskaber.
  • Ansøgers samtykke til, at vi indhenter oplysninger, herunder straffeattester, gæld mv.
  • Hvert direktions- og bestyrelsesmedlems samtykke til, at vi indhenter oplysninger.
  • Kasinoets adresse og lokalemæssige forhold, herunder angivelse af om der søges om tilladelse til en af de tre ledige tilladelser uden geografisk angivelse, eller om der søges om tilladelse til en af de udløbne tilladelser med specifik geografisk angivelse og opstartsdato.
  • Overordnede planer for kasinoets indretning og udstyr, herunder typer af spil og antal borde og maskiner.
  • Antal forventede ansatte, herunder oplysninger om uddannelsesmæssig baggrund.
  • Oplysninger om eventuelt tilknyttet virksomhed (restauration, bar, anden forlystelse mv.).
  • Oplysninger om erfaring med udbud af spil, kendskab til kasinodrift, evt. tilladelser til spil, adgang til know-how, samarbejde mv.
  • Økonomiske forudsætninger, herunder Ã¥rsrapporter og regnskabstal inkl. egenkapital, overskud og kreditfaciliteter. Herudover et drifts-, anlægs- og investeringsbudget for kasinoet samt en beskrivelse af kundegrundlaget.