National hjælpelinje om spilproblemer: StopSpillet
StopSpillet er åben for alle, der har brug for en samtale om spilproblemer og råd og vejledning til at håndtere situationen. Uanset om du selv spiller, eller kender én, der gør, så er StopSpillets rådgivere klar til at hjælpe.
Hos StopSpillet kan du tale eller livechatte fortroligt med en rådgiver om din situation og få vejledning, der hjælper med at få spillet under kontrol.
StopSpillets rådgivere er professionelle, og er uddannet til at rådgive om spilproblemer, spilafhængighed og give psykologisk førstehjælp, der passer til den enkeltes situation.
Vi oplyser også om mulighederne for gratis behandling.
Alle medarbejdere og rådgivere hos StopSpillet arbejder under tavshedspligt, og dine oplysninger fra samtalen videregives ikke til andre.
Spiller du, eller kender du en, der gør?
Få målrettet viden om pengespilsproblemer og tilbud om gratis rådgivning og behandling af spilafhængighed.
Jeg er i kontakt med en borger, der spiller
Vil du vide mere?
Børn, unge og spil(afhængighed)
Flere børn og unge mellem 12 og 17 år har problemer med gambling, selvom aldersgrænsen for langt de fleste pengespil er 18 år. På Spillemyndighedens vidensplatform StyrPåSpillet kan du blive klogere på spillenes mekanismer og få konkrete råd til, hvordan du taler med dit barn om spil.