Bøde til C.A.H. Automatservice ApS for overtrædelse af spilleloven
C.A.H. Automatservice ApS er den 1. maj 2026 ved Retten på Frederiksberg blevet idømt en bøde på 34.606 kr. for overtrædelse af spillelovens § 59, stk. 1, jf. § 3, stk. 1.
Retten på Frederiksberg har den 1. maj 2026 fundet C.A.H. Automatservice ApS skyldig i overtrædelse af spillelovens § 59, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, ved som spiludbyder på spilstedet City Bar på Frederiksborgvej 7, st., 2400 København NV, i perioden fra den 7. juni 2025 til og med den 11. juni 2025 at have udbudt spil på gevinstgivende spilleautomater uden tilladelse fra Spillemyndigheden.
C.A.H. Automatservice ApS udeblev fra retsmødet. På den baggrund, og da sagens omstændigheder ikke talte imod dette, behandlede retten sagen som om, at C.A.H. Automatservice ApS havde tilstået forholdet.